Smertehåndtering, der fungerer godt, betyder, at barnet hurtigere bliver aktivt igen, hvilket fremmer både heling og bedring.
Personalet vil forsøge at forhindre smerter, vurdere behovet for smertelindring, give den nødvendige smertelindring og kontrollere, at det har fungeret. Som forælder eller værge kan du hjælpe ved at fortælle os, når du tror, at dit barn har smerter, og om virkningerne af smertelindringen er tilstrækkelige.
Dette vil blive påbegyndt på et tidligt tidspunkt. Det gøres for at opbygge et niveau af smertelindring i blodet, hvilket betyder, at kroppens egne reaktioner på smerter reduceres, og ofte er der mindre behov for smertelindring. For at opretholde jævne koncentrationer af medicin i kroppen, så man opnår den bedste effekt og undgår ”smerte-toppe”, vil dit barn få smertelindring regelmæssigt, selvom det ikke ser ud til at have smerter på det pågældende tidspunkt. Ved regelmæssigt at give smertelindring og forebygge, at smerten blusser op, kan man ofte anvende mindre mængder medicin. Dette reducerer også risikoen for bivirkninger såsom forstoppelse og kvalme.
Der benyttes ofte en kombination af forskellige typer medicin, som virker og gives på forskellige måder, til at opnå de bedst mulige resultater med smertehåndtering.
Det er almindeligt at give smertelindring direkte i blodbanen via intravenøs adgang. På den måde kan medicinen gives både som injektionerog som kontinuerlige dryp via en medicinpumpe. Smertelindring kan også gives oralt som tabletter eller i flydende form.
Smertelindring med lokalbedøvelse betyder, at medicinen påføres eller injiceres under huden som individuelle eller gentagne doser eller via dråber. Lokalbedøvelse forhindrer smerteoverførsel i de nerver, der betjener det område, hvor medicinen anvendes. Bedøvelsescremen, som barnet får før kanylen indsættes, er en form for lokalbedøvelse.
I tilfælde af smertelindring ved hjælp af en nerveblokade indsprøjtes et lokalbedøvelsesmiddel tæt på et område med et bundt nerver for at afbryde eller blokere signaler, der bevæger sig langs nerven. En nerveblokade kan gives både som en enkelt behandling eller via indsættelse af et tyndt rør, som medicinen kan administreres gennem under og efter operationen.
En epiduralblokade er et eksempel på en nerveblokade, hvor et bedøvet barn har et tyndt rør indsat i ryggen. Når der anvendes en epiduralblokade, kan bedøvelsesmidlet i mange tilfælde påvirke blæren, hvilket betyder, at barnet ikke er opmærksom på, hvornår de har behov for at urinere. I de fleste tilfælde vil barnet også få et urinkateter. Det er et rør, der kan forårsage, at barnet føler behov for at urinere, selv når blæren er tom. En epiduralblokade kan også påvirke styrken og følelsen i benene. Det er vigtigt, at barnet får dette at vide, og at det tynde plastrør ikke medfører hindringer i forhold til at bevæge sig eller ligge på ryggen i sengen.
Morfin bruges ofte til smertelindring i tilfælde af mere alvorlige operationer eller kvæstelser. Afhængighed forekommer ikke, når morfin bruges som en del af smertelindringen. Hvis dit barn har fået morfin over en længere periode, reduceres dosis gradvist for at undgå smerteropblussen og abstinenssymptomer.